Hvor meget søvn skal man have?

At få nok søvn er en af de vigtigste ting, du kan gøre for dit helbred og velvære. Det handler ikke kun om at lægge sig i sengen og lukke øjnene – det handler om kvaliteten og længden af søvnen, da den spiller en meget vigtig rolle i kroppens restitution. 

Under søvnen gennemgår vi forskellige stadier, der blandt andet inkluderer let søvn, dyb søvn og REM-søvn. Hvert stadie bidrager på sin måde til vores helbred – fx hjælper dyb søvn med fysisk restitution, mens REM-søvn understøtter vores evne til at huske, lære og regulere følelser. Mangel på søvn kan derimod føre til øget risiko for sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og mentale sundhedsproblemer.

Men hvor meget søvn har vi egentlig brug for? Svaret afhænger af din alder og livsfase. I dette blogindlæg ser vi nærmere på søvnbehovet i forskellige aldersgrupper, og hvordan du kan sikre den bedste søvnkvalitet.

Hvorfor er søvn så vigtigt?

Du har sikkert prøvet at vågne efter en nat, hvor søvnen ikke helt slog til. Måske følte du dig træt, uoplagt eller endda irritabel. Søvn spiller nemlig en afgørende rolle for vores fysiske og mentale sundhed. Når vi sover, reparerer kroppen sig selv, og hjernen får mulighed for at bearbejde dagens oplevelser. Især REM-søvnen, som er en af søvnens vigtigste faser, hjælper med hukommelse, læring og følelsesmæssig balance.

Men hvor meget søvn skal man have for at vågne op frisk og klar til dagen? Og hvad med børn, teenagere og voksne – har de samme behov? Lad os dykke ned i tallene.

Anbefalet søvnlængde – hvad siger eksperterne?

Sundhedsstyrelsen har klare anbefalinger for, hvor meget søvn man bør få afhængigt af ens alder. Den anbefalede søvnmængde varierer nemlig gennem livet, og det er vigtigt at forstå, hvad der er optimalt for netop dig eller din familie. Hvis du sover dårligt om natten, og er i tvivl om, hvad der er årsagen, er mængden af søvn, du får, et godt sted at starte. 

Herunder finder du en overskuelig tabel, der viser, hvor meget søvn der anbefales for forskellige aldersgrupper.

Tabellen er en god rettesnor, men husk, at søvnbehov også kan variere fra person til person. Det vigtigste er, at du vågner op og føler dig udhvilet og frisk – det er nemlig et godt tegn på, at du får den søvn, du har brug for.

Hvor meget søvn skal en baby have?

Nyfødte og spædbørn har et meget stort søvnbehov, da søvn spiller en afgørende rolle i deres tidlige udvikling. En baby på 0-3 måneder anbefales at sove mellem 14 og 17 timer i døgnet, mens spædbørn på 4-11 måneder bør sove 12-15 timer. Det er vigtigt at huske, at babyers søvn kan være meget uregelmæssig i starten, da deres døgnrytme endnu ikke er fuldt udviklet. Nogle babyer kan også have behov for længere eller kortere søvnperioder, og det er alt sammen helt normalt.

Hvor meget søvn skal børn have?

Børn har brug for mere søvn end voksne, da deres kroppe og hjerner stadig udvikler sig. Hvis du nogensinde har spekuleret på, hvor meget søvn en 3-årig, en 6-årig eller en 10-årig skal have, er svaret klart: De har brug for mellem 10 og 13 timers søvn om natten.

Søvn er især vigtig for deres vækst og læring, da dyb søvn stimulerer frigivelsen af væksthormoner. Som forælder kan du hjælpe dit barn ved at skabe faste sengetider og undgå skærmtid gerne op til en time inden sengetid. Et hyggeligt ritual, såsom at læse en godnathistorie, kan også gøre underværker for at sikre en rolig overgang til søvnen. 

Hvor meget søvn skal en teenager have?

Teenagere i alderen 14-17 år anbefales at sove 8-10 timer hver nat. Det kan dog godt være en udfordring at få dem til at sove så længe, da mange unge oplever en form for forskydning i deres døgnrytme i puberteten. Måske har du selv bemærket, at din teenager er vågen sent om aftenen og kæmper for at komme ud af sengen om morgenen – måske de endda sover meget over sig, og til tider kommer for sent i skole, fordi de har så svært ved at vågne. Denne ændring er helt og aldeles naturlig, men den kan føre til meget søvnunderskud på hverdage, som påvirker din teenagers humør, koncentrationsevne og generelle velvære.

Hvis din teenager ofte er træt eller ukoncentreret, kan det være tegn på, at han eller hun ikke får nok søvn. Prøv at hjælpe dem ved at minimere distraktioner som mobiltelefoner og skærme, især lige inden sengetid, selvom det kan virke som en umulig opgave. 

Hvor meget søvn skal en voksen have?

Hvor meget søvn skal en voksen egentlig have? De fleste voksne har brug for 7-9 timers søvn for at fungere optimalt i løbet af en dag og undgå at være træt og uoplagt. Søvn er vigtigt for at holde energiniveauet oppe, styrke immunforsvaret og sikre et godt humør. Hvis du ofte føler dig træt, selv efter en fuld nats søvn, kan det være værd at undersøge, om din seng eller madras yder den rette støtte til netop din rygsøjle og din soveposition.

Sover du fx på maven, er Röwa Someo kontinental look-kontinentalsengen et rigtig godt bud til dig. Når man sover på maven, har man brug for en meget fast madras, som sørger for, at man ikke sover med et ubehageligt svaj i ryggen. Röwa Someo look-kontinentalsengen fås nemlig i både fast og ekstra fast hårdhed, som kan give din rygsøjle den korrekte støtte natten igennem. Desuden bør du undersøge, om din hovedpude er for høj, hvis du sover på maven, da det kan lede til slemme nakke- og rygsmerter. 

Sover du på ryggen, har du ligeledes brug for en seng i en fast eller ekstra fast hårdhed, der gør, at din rygsøjle holdes i en naturlig position gennem natten. Er Röwa-sengen ikke lige noget for dig, kan du tage et kig på Dunlopillo Passion-kontinentalsengen, som også fås i fast og ekstra fast hårdhed.

Sover du derimod på siden, har du brug for en seng, der former sig efter netop din krops konturer, som trykaflaster og mindsker smerter ved hofterne og lænden, men også skuldrene og nakken. Det kunne fx være Safron Authentica-kontinentalsengen, som har to lag med 13 cm høje premium posefjedre. Disse er placeret ovenpå hinanden, og de giver en meget formgivende madras, der på alle måder er fleksibel og tilpasser sig netop din kropsfacon. Når du sover på maven, er det derudover en rigtig god idé at undersøge, om din hovedpude har den korrekte højde. Det er nemlig vigtigt, at din hovedpude er høj, så den kan støtte din rygsøjle og nakken korrekt.  

Hos Schwarz.dk finder du et bredt udvalg af senge og madrasser, der er designet til at støtte din krop og forbedre din søvnkvalitet. En god seng kan virkelig gøre en forskel – både for din søvn og dit velbefindende.

Myter om søvnbehov 

Der findes mange misforståelser om søvnbehov, som kan gøre det svært at navigere i, hvad der faktisk er vigtigt for en god nattesøvn.

En af de mest udbredte myter er, at alle voksne har brug for 8 timers søvn. I virkeligheden varierer behovet fra person til person. Nogle klarer sig fint med 6-7 timers søvn, mens andre har brug for 9 timer for at føle sig udhvilede. Det vigtigste er at lytte til din krop og finde den søvnmængde, der fungerer for dig.

En anden myte er, at du kan indhente tabt søvn i weekenden. Søvnunderskud kan desværre ikke "spares op," og det er langt bedre at fokusere på faste mønstre frem for at forsøge at indhente timer senere. En stabil søvnrytme er afgørende for din krops evne til at restituere og opretholde energi.

Ved at kende forskel på fakta og myter om søvn kan du tage mere informerede valg, der gavner din søvnkvalitet og generelle trivsel.

Søvnens rolle i at styrke immunforsvaret  

Søvn spiller en central rolle for vores immunforsvar og kroppens evne til at bekæmpe sygdomme. Under søvn producerer kroppen vigtige molekyler som cytokiner, der hjælper med at bekæmpe infektioner, inflammation og stress. Mangel på søvn kan svække produktionen af disse molekyler, hvilket gør kroppen mere modtagelig over for sygdomme som forkølelse og influenza.

Forskning viser også, at en god nats søvn kan forbedre effekten af vaccinationer. Når kroppen får tilstrækkelig hvile, bliver dens evne til at skabe immunitet mod sygdomme forbedret. Omvendt kan søvnunderskud forstyrre denne proces, hvilket gør det sværere for kroppen at forsvare sig mod fremtidige trusler.

For at styrke dit immunforsvar bør du prioritere en sund søvnrytme og sikre dig, at din seng understøtter din krops behov. Vælg en madras, der støtter rygsøjlen, og en dyne, der hjælper med at regulere temperaturen, så du kan sove uforstyrret gennem natten.

Besøg vores butik, og vi hjælper dig med at sove bedre

Hos Schwarz Senge vil vores specialister meget gerne hjælpe dig med at finde frem til netop den seng eller madras, som opfylder dine individuelle ønsker og din krops behov. Kig forbi vores store forretning på Østerbro, hvis du længes efter sengen, der tager kvaliteten af din søvn til drømmeniveauet. 

Vores erfarne medarbejdere vil også gerne tage en snak med dig om søvnbehov og søvnvaner, hvis du har brug for at sparre det med en specialist, ligesom vi også meget gerne udfører en gratis og uforpligtende rygtest på dig og resten af familien. Her analyseres din ryg og liggeposition, så du kan lære, hvilken hårdhed og sengetype, der er den rette for dig. Vi glæder os til at hjælpe dig med at komme i drømmeland. 

Kilder

Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for søvnlængde til alle aldersgrupper (2024)

Forbrugsguiden: Hvordan vælger man madras efter sin sovestilling? (2024)